|
Love for Lyngs Borgerforening Stiftet 25. september 1968 § 1. Foreningens navn er: Lyngs Borgerforening. § 2. Foreningens formål er at varetage og fremme borgernes interesser på enhver hensigtsmæssig måde ved de midler, der står til dens rådighed, herunder at fremme tilvejebringelsen af et godt samarbejde med byens borgere, landbrugere og alle, som måtte have interesse for foreningens arbejde. Foreningen støtter byens forskønnelse, og varetage grundejernes interesser i det omfang, der ligger indenfor foreningens evne. § 3. Foreningen optager medlemmer bosiddende på Thyholm. Kontingentet fastsættes af generalforsamlingen for et år ad gangen, og opkræves en gang årligt. § 4. Den ordinære generalforsamling afholdes hvert år i februar efter forud bekendtgjort dagsorden. Bekendtgørelsen skal finde sted senest 5 dage før. Generalforsamlingen bliver foreningens højeste myndighed, og er beslutningsdygtig uanset de mødtes antal. Alle forslag afgøres ved simpel stemmeflertal, og i tilfælde af stemmelighed ved lodtrækning. § 5. Bestyrelsen består af 5 medlemmer, der vælges på de ordinære generalforsamlinger for 2 år ad gangen, henholdsvis 2 og 3. Bestyrelsen vælger selv hvert år formand, næstformand, kasserer og sekretær. Der vælges ligeledes hvert år 2 suppleanter til bestyrelsen. Alle valg foregår ved skriftlig afstemning. § 6. Bestyrelsesmøde afholdes så ofte som formanden eller et flertal af bestyrelsen finder det fornødent. Formanden er pligtig at forelægge bestyrelsen alle til foreningen indkomne skrivelser og forespørgsler, og sekretæren har ansvaret for, at disse, såvel som forhandlingerne ved foreningens bestyrelsesmøder og general- forsamlinger, tilføres forhandlingsprotokolen i det omfang, bestyrelsen finder det nødvendigt. Dagsordenen til generalforsamlingen samt generalforsamlingens beslutninger skal altid være tilført protokollen, således at der ikke senere, på grund af mangelfuld førelse af protokollen, kan opstå tvivl om udfaldets bestemmelser eller rigtighed. § 7. Foreningens regnskab skal revideres af to medlemmer, der vælges for to år ad gangen, henholdsvis i og 1. Der vælges ligeledes suppleant for samme. § 8. Ethvert medlem er pligtig at modtage valg til bestyrelsen og andre hverv for en periode af mindst fire år, hvorefter vedkommende kan begære sig fritaget for lige så langt et tidsrum. § 9. Forandringer i nærværende vedtægter kan foretages ved almindelig stemmeflertal, når vedtægtsændringen er påført dagsordenen. § 10. Foreningen kan kun opløses ved en generalforsamlingsbeslutning, når mindst 2/3 af foreningens samtlige medlemmer, enten ved fuldmagt eller ved personlig tilstedeværelse, stemmer derfor. Således vedt. på den stiftende generalforsamling d. 25. sept. 1968. Verner Jensen. Charles Skaarup. Chr. P. Christensen. Bendy Poulsen. Holger Hansen. |